|
Hvad bruger vi skatterne til?
Skatterne ryger alle sammen ned i den store pengekasse, hvorefter de bliver delt ud igen – det kan være som pension til de ældre, dagpenge til de arbejdsløse, uddannelsesstøtte til de unge, eller børnepenge til børnefamilier. Det kan også være til vuggestuer, en ny motorvej, et bibliotek, politi, skoler osv.
Hovedsagen er, at alle de penge, der kommer ind i statskassen, bliver brugt til at opretholde det velfærdssamfund, vi kalder 'Danmark'.
For hver krone du betaler i skat, går fx 13,5 øre til uddannelse. Sidste år brugte det danske samfund over 900 mia. kr. (900.000.000.000 kr.) af den fælles pengekasse.
|