De faste skatter bestemmes af kongen, som styrer riget. Disse skatter rækker dog langtfra. Reelt er statsfinanserne baseret på ekstraskatter, og her er kongen ikke enerådende, men må sikre sig stormændenes, senere adelens, samtykke.

Principielt skal hele folket på tinge - i Jylland, Fyn, Sjælland og Skåne – godkende udskrivning af ekstraskatter. Som i andre europæiske lande opstår tidligt i Danmark et parlament - i den ældre middelalder Danehoffet, senere rigsrådet, der repræsenterer folket og bevilger skatterne.

Skatterne opkræves af kongens fogeder, som sender det kontante overskud videre til hans residens. Her bliver mønterne deponeret i det kammer, hvor kongen sover, og kongens kammermester fungerer herved som finansminister.