Se listen med svære ord herunder. Klik på et ord for at få vist forklaringen. Hvis du klikker på ordet igen, forsvinder forklaringen.

Husk også, at du kan bruge ordbogsfunktionen! Se nederst i spalten til venstre - klik på "Ordbog". Så vil alle de svære ord blive markeret i teksten på alle sider. Hvis du fører musen hen over et markeret ord, får du en lille boks op med ordforklaringen.

Hvis du finder et ord, som du synes, vi skal have med i listen over svære ord, så klik på "Tilføj ord" og udfyld formularen der. Så er dit ord måske med på listen, næste gang du ser på hjemmesiden.

Her er listen med de svære ord i alfabetisk orden:

I modsætning til skat er afgifter penge, vi betaler, når vi bruger eller køber noget bestemt. Afgiften er lagt oveni den almindelige pris på bestemte varer og ydelser. En del af den pris, vi betaler for fx for en bil, består af afgift til staten. Det er Folketinget, der beslutter, om der skal være afgift på en vare eller en ydelse. Afgifter tjener to formål: De er dels en indtægtskilde og dels en måde at regulere vores indkøb og forbrug på. For eksempel kan grønne afgifter være med til at få os til at sparre på ressourcerne til gavn for miljøet. Den mest almindelige afgift er momsen, den findes på næsten alle varer og tjenesteydelser. Alle afgifter ender i statskassen. Når det drejer sig om afgifter, så gælder princippet om at "de bredeste skuldre bærer de største byrder" ikke – for afgiften er ens for alle. Se også: Grønne afgifter

A-kasse betyder arbejdsløshedskasse. Der findes mange forskellige A-kasser i Danmark, alt efter hvilken branche du tilhører. Som medlem af en arbejdsløshedskasse er du bl.a. sikret dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. Det beløb, du betaler i kontingent til A-kassen, kan du trække fra i skat. A-kassen har pligt til at oplyse SKAT om, hvor meget du har betalt i kontingent.

Hvis du har købt aktier, får du måske det, der hedder aktieudbytte. Aktieudbytte skal du betale skat af.

Arbejdsmarkedsbidrag er en skat, som alle lønmodtagere og selvstændige skal betale til staten. Bidraget er på 8 procent af løn og feriepenge eller overskud af din virksomhed. Din arbejdsgiver trækker bidraget fra, hver gang han udbetaler løn til dig. Bidraget går til statens udgifter på arbejdsmarkedet, fx dækning af dagpenge, efteruddannelse og orlov

A-skat er den skat, som de, der modtager A-indkomst mv., skal betale. A-indkomst er en fælles betegnelse for løn, dagpenge, pensioner, bistandshjælp o.lign. Hver gang du modtager løn mv., tilbageholder arbejdsgiveren den del af lønnen, du skal betale i skat. De penge indbetaler arbejdsgiveren til SKAT. Når året er omme, beregnes din endelige A-skat (og B-skat) på din årsopgørelse. A-skat kaldes også for kildeskat. Se også: B-skat og Kildeskat

ATP står for Arbejdsmarkedets TillægsPension. Hvis du har mindst 9 timers arbejde om ugen eller 39 timer om måneden hos den samme arbejdsgiver, skal du indbetale et beløb til ATP. Det er dog din arbejdsgiver, der er ansvarlig for at indbetale beløbet. Udover dit eget bidrag til ATP skal arbejdsgiveren indbetale det dobbelte beløb. Hele beløbet indbetales på en konto hos ATP. Du får pengene udbetalt, når du engang går på pension. Du skal først betale ATP, når du er fyldt 16 år. Vil du vide mere om ATP, kan du læse mere på hjemmesiden www.atp.dk. Se også: Statsskat og under Spørgsmål og Svar: Hvad går skatten til?

Hvis du har langt til arbejde, kan du trække et beløb fra i skat. Fradraget beregnes ud fra hvor mange kilometer, du har frem og tilbage, og hvor mange dage om året, det drejer sig om. Beløbet er det samme uanset hvilket transportmiddel, du benytter dig af. Satserne for 2010 er: - de første 24 km = Intet fradrag 25 - 100 km = 190 øre/km over 100 km = 95 øre/km. Der gives ikke befordringsfradrag frem og tilbage fra uddannelsessted.

Hvis din arbejdsgiver beder dig om at køre i din egen bil i arbejdstiden, har du ret til at få benzin mv. dækket. Arbejdsgiveren kan udbetale dig befordringsgodtgørelse, som er et beløb for hver kilometer, du kører. Du skal ikke betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af befordringsgodtgørelse, hvis den svarer til de gældende satser. Satserne for 2010 er: - kørsel indtil 20.000 km/år = 356 øre/km - kørsel ud over 20.000 km/år = 190 øre/km. Kører du på cykel, knallert eller scooter er satsen for 2010: 48 øre/km.

Brugerbetaling betyder, at brugeren betaler noget af prisen – og resten betales af den fælles pengekasse (og derved via skatten). Eks: Børnehaver, vuggestuer, bus og tog, post, private skoler, tandlæger mv. Se også under Spørgsmål & Svar: Hvad menes med brugerbetaling?

B-skat er den skat, som de, der har B-indkomst, skal betale. Det kan fx være dem, der har egen virksomhed. B-indkomst er en fælles betegnelse for honorarer, vederlag, overskud fra egen virksomhed og renteindtægter. Du skal selv sørge for at betale skat af B-indkomst. Når året er omme, beregnes din endelige B-skat (og A-skat) på din årsopgørelse. Se også: A-Skat, Statsskat, Mellemskat, Topskat og Personfradrag.

Bundskat udgør sammen med mellemskat og topskat den del af skatten, som staten modtager. Den hedder bundskat, fordi det er den skat, der ligger i bunden – den, som alle der har indkomst, betaler. Bundskatten er i 2010 på 3,76 procent og den beregnes af det, der hedder den personlige indkomst - med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og med fradrag af ligningsmæssige fradrag. Man skal dog kun betale bundskat af den del af den personlige indkomst, der overstiger personfradraget. Se også: Statsskat, Mellemskat, Topskat og Personfradrag.

Hvis du er under 18 år, får dine forældre det, der hedder børnefamilieydelse af staten. Børnefamilieydelse er altså en af de ting, som skatten går til. Ydelsen er i 2010 pr. barn: 0-2 år 16.988 kr. 3-6 år 13.448 kr. 7-17 år 10.580 kr. – uanset hvor mange penge dine forældre tjener. Børnefamilieydelsen er tænkt som et tilskud til dækning af de udgifter, som dine forældre har til tøj, mad, fritidsaktiviteter mv. til dig. Dine forældre må dog selv bestemme, hvad de bruger pengene til, og de skal ikke betale skat af beløbet. Udbetalingen stopper når du fylder 18 år.

Børneopsparing er en konto, som dine forældre eller bedsteforældre kan oprette i banken. Hvert år kan de sætte penge ind på kontoen (dog et max. beløb), og renterne er skattefrie. De penge, der står på kontoen, tilhører dig, men du kan tidligst hæve dem, når du er fyldt 14 år og senest, når du er fyldt 21 år.

Hvis dine forældre er skilt, og du kun bor sammen med den ene, så skal den, du ikke bor sammen med betale børnepenge. Børnepenge er med til at dække udgifter til mad og tøj m.v og pengene er altså ikke dine, men går til den forælder, du bor med. Børnepenge udgør ca. 1.000 kr. om måneden, og den, der betaler, kan trække beløbet fra i skat.

Unge mellem 15 og 18 år også mulighed for at få deres egen digitale signatur, gratis. Unge, der tjener penge kan benytte den digitale signatur til at tjekke deres skat og feriepenge. Desuden er der en række kommunale services som fx flyttemeddelelser, boligstøtte, sygesikring m.v., der vil kunne være relevante. "Erfaringerne med den offentlige digitale signatur er så gode, at det er naturligt også at tilbyde unge mellem 15 og 18 år en gratis digital signatur", siger videnskabsminister Helge Sander. "De unge bruger i meget stor udstrækning mobiltelefoner og computere og vil have stor glæde af en digital signatur, både til kommunikation med det offentlige og til afsendelse af sikrede e-mails", tilføjer Helge Sander. Den digitale signatur til unge under 18 kan ikke anvendes til at indgå aftaler med samme retslig virkning, som digitale signaturer til personer over 18 år. Derfor er ungdomssignaturen tydeligt mærket. Ungdomssignaturen er den unges elektronisk identifikation, der fx kan bruges ved afsendelse af e-mails og adgang til elektroniske services på internettet. Du kan bestille din digitale signatur på www.skat.dk eller www.digitalsignatur.dk

Direkte skatter er skatter, som direkte vedrører din indtægt eller som opkræves via årsopgørelsen. Personskatter er direkte skatter (fx kommuneskatter, bund- og topskat, kirkeskat mv.). Det samme gælder for selskabsskatter og ejendomsværdiskat. Se også: Personskat, Selskabsskat, Ejendomsværdiskat, Ejendomsskat og Indirekte skatter.

Ejendomsskat (grundskylden) til den kommune, du bor i, beregnes af grundværdien (minus evt. fradrag for forbedringer). Ejendomsskatten fastsættes af den enkelte kommune og kan derfor variere fra kommune til kommune. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter promillen, og det er også kommunen, der får pengene. Ligesom kommuneskatten afhænger ejendomsskatten altså af, hvor du bor. Ejendomsskat betales seperat, altså uden om årsopgørelsen. Se også: Ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskatten er en skat på boligværdien af en ejerbolig og betales ved siden af de egentlige indkomstskatter. Det betyder, at ejendomsværdiskatten ikke vedrører din kapitalindkomst. Det betyder også, at ejendomsværdiskatten ikke kan nedsættes af et eventuelt skattemæssigt underskud. Ejendomsværdiskat bliver automatisk påført din årsopgørelse. Se også: Ejendomsskat.

Som medlem af en fagforening skal du betale et kontingent til foreningen. Det beløb, du betaler i kontingent, kan du trække fra i skat. Fagforeningen har pligt til at oplyse SKAT om, hvor meget du har betalt i kontingent.

Feriegiro er navnet på den institution, der tager sig af at modtage feriepenge fra arbejdsgiverne og senere udbetale dem til lønmodtagerne. Se evt. mere på www.feriegiro.dk. Se også: Feriepenge.

Feriepenge er noget, du tjener udover selve lønnen, men du får dem først udbetalt senere. De blev i sin tid indført for at sikre, at lønmodtagere havde penge til at holde ferie for. Feriepenge skal indbetales af din arbejdsgiver til Feriegiro. Har du en Nemkonto, bliver penge sat ind her. Du kan tidligst få udbetalt feriepengene d. 1. maj i året efter, du har optjent dem. Ligesom med din løn, skal du betale arbejdsmarkedsbidrag og skat af dine feriepenge. Husk at tjekke på din lønseddel om du får de feriepenge, du skal have! Se også: Feriegiro og Lønseddel.

Folkeregistret holder tjek på, hvor vi alle sammen bor. SKAT bruger disse oplysninger, når de skal beregne din skat. Hvor meget du skal betale i skat afhænger nemlig bl.a. af hvilken kommune du bor i. Husk derfor at meddele ny adresse til Folkeregisteret, når du flytter.

Hvert år i november får du en forskudsopgørelse. Det er en oversigt over de oplysninger om indkomst og fradrag, som SKAT regner med vil gælde for dig i det kommende år. De beløb, der fremgår af din forskudsopgørelse, har SKAT beregnet ud fra dine forrige års årsopgørelser. På baggrund af tallene har SKAT beregnet, hvor mange procent du skal betale i skat (trækprocent) og hvor meget fradrag du har for hver lønperiode. Det kaldes skattekortoplysningerne. Du får din forskudsopgørelse og dine skattekortoplysninger digitalt. Forskudsopgørelsen og skattekortoplysningerne ligger i din Skattemappe fra begyndelsen af november. Du kan se din skattemappe i TastSelv på skat.dk. Hvis tallene i din forskudsopgørelse ikke er rigtige, eller der mangler nogle, skal du rette eller tilføje tallene - det kan fx være, hvis du lige har fået job. Med de rigtige tal kan du undgå at skulle betale restskat. Husk derfor at tjekke din forskudsopgørelse. Du kan læse mere på www.skat.dk/forskud

Fradrag er en fællesbetegnelse for de beløb, som du kan trække fra i skat. Inden du beregner, hvor meget du skal betale i skat, kan du trække nogle beløb fra din indkomst, fx fagforeningskontingent, renteudgifter og befordring til/fra arbejde over 24 km. Jo flere og større beløb, du kan trække fra, jo lavere bliver din skattepligtige indkomst, dvs. jo mindre skal du betale i skat. Det fradrag, der fremgår af dit skattekort, er regnet ud på baggrund af forrige års indberettede tal, og delt ud på 12 måneder. Det mest almindelige fradrag er personfradraget; det er et fradrag, der gælder alle skatteydere. Se også: Personfradrag, Fagforeningskontingent og Befordringsfradrag.

Det første skattekort du får, er som regel et frikort. Et frikort er et skattekort til dem, der ikke tjener så meget. Alle kan nemlig tjene et bestemt beløb, uden at skulle betale skat. Af frikortet fremgår hvor meget du må tjene i løbet af året, før du skal betale skat. Hvis du kommer til at tjene mere, skal du have et rigtigt skattekort. I 2010 må du tjene 32.200 kroner, hvis du er under 18 år og 42.900 kroner, hvis du er over 18 år før du skal betale skat. Selv om du har et frikort, skal du betale det, der hedder arbejdsmarkedsbidrag. Frikortet og skattekortet er personligt og må ikke bruges af andre. Se også: Skattekort, Arbejdsmarkedsbidrag og Skatteforvaltningen.

Som en del af skattereformen får alle borgere en indkomstafhængig "grøn check". Der er ikke tale om en egentlig check, men om et beløb, der bliver indregnet på forskudsopgørelsen for 2010. Beløbet er som udgangspunk på 1.300 kr. til personer, der er fyldt 18 år, og 300 kr. til hvert af deres børn, dog maksimalt to børn. Formålet med den grønne check er at kompensere for afgiftsforhøjelser på forbrug af energi og usunde varer. For eksempel stiger de grønne afgifter nemlig i forbindelse med skattereformen, men med den grønne check bliver dem, der ikke tjener så meget, ikke så hårdt ramt af denne stigning. Se også Proportional beskatning, Progressiv beskatning og Grønne afgifter.

Grønne afgifter er en fællesbetegnelse for de afgifter, som skal være med til at regulere vores forbrug af ressourcer, bl.a. af hensyn til miljøet. En del af vores forbrug er til skade for miljøet. Jo dyrere disse ting er, jo mindre forbruger vi. Der er fx grønne afgifter på: benzin og diesel, vand, el og naturgas og emballage. Se også under Spørgsmål & Svar: Hvad er grønne afgifter?

Honorar er en form for løn, hvor arbejdsgiveren ikke tilbageholder skat og arbejdsmarkedsbidrag. Man får altså hele beløbet udbetalt, og du skal så selv sørge for at gemme penge til skatten. Arbejdsgiveren har pligt til at oplyse SKAT om udbetalinger af honorarer. Se også: B-skat.

Indirekte skatter er skatter, der følger varer og ydelser. Moms, told, grønne afgifter og punktafgifter er indirekte skatter. Se også: Direkte skatter.

Indkomst er en fælles betegnelse for de indtægter, vi skal betale skat af. Det kan være løn, SU, dagpenge, pension mv.

Jobfradrag - også kaldet et beskæftigelsesfradrag på 4,25 procent af din løn (- ATP). Fradraget bliver beregnet automatisk og kan højst udgøre 13.600 kr. i 2010. Jobfradraget er et ligningsmæssigt fradrag på samme måde som bidrag til fagforening er - du skal bare ikke selv skrive det på oplysningskortet.

Kildeskat er et andet ord for A-skat. Man siger, at man trækker skatten ved "kilden" altså hos arbejdsgiveren, inden du får udbetalt din løn, derfor ordet "Kildeskat", i modsætning til B-skat, hvor du selv skal sørge for at indbetale din skat. Se også: A-Skat og B-skat.

Kirkeskat er den skat, som alle medlemmer af den danske folkekirke skal betale. Kirkeskatten går til at vedligeholde kirker og kirkegårde, til præstelønninger mv. Udover de penge, der kommer ind i kirkeskat, giver også staten tilskud til folkekirken. En del af de penge, vi alle betaler i statsskat, går altså til den danske folkekirke. Kirkeskat er som den eneste frivillig. I gennemsnit er kirkeskatten på 0,89 procent, men hvor meget du præcist betaler, afhænger af hvilken kommune du bor i.

Den skat, vi betaler til kommunen, kaldes kommuneskat. Vi betaler den samtidig med skatten til staten, men den ender i kommunekassen. Kommuneskatten går til de ting, som kommunalbestyrelsen har ansvaret for, fx skoler, veje, ældreboliger, børnehaver, biblioteker og svømmehaller. Udover de penge, kommunerne får ind via kommuneskatten, får de også penge fra staten. En del af statsskatten ender altså hos kommunerne. Kommunalbestyrelsen bestemmer selv hvor høj skatteprocenten skal være. Dét sker i forbindelse med beslutning om det kommende års budget. Kommuneskatten er ikke ens i alle kommuner. Hvor meget du skal betale i skat afhænger altså af hvilken kommune, du bor i. Regeringen har dog indført skattestop - det betyder kort fortalt, at hvis skatten stiger i en kommune skal den sættes ned i en anden - og det er et svært puslespil! Se også: Statsskat. Se også under Spørgsmål og Svar: Hvad går skatten til?

Er du heldig at vinde i Lotto eller andre lotterier, så skal du ikke betale skat af de penge, du vinder. I forvejen er der betalt en afgift til staten af beløbet. Gevinster fra udenlandske lotterier skal du dog betale skat af.

Løn, er det beløb man tjener, når man udfører et stykke arbejde for en arbejdsgiver (bruttoløn). I modsætning til honorar har man ret til feriepenge af løn. Der skal betales skat af lønnen. Når der er trukket skat, AM-bidrag, SP-bidrag mv. fra i lønnen - så har man nettolønnen, den udbetalte løn. Se også: Feriepenge og Lønseddel.

Hver gang du får løn, skal din arbejdsgiver give dig en lønseddel. Af lønsedlen skal fremgå følgende: - Periode, du har arbejdet. - Hvor meget, du har tjent i løn og feriepenge. - Hvor meget du skal betale i skat. - Hvor meget du skal betale i arbejdsmarkedsbidrag. Din arbejdsgiver har pligt til at indberette tallene i dine lønsedler til SKAT. Det er en god idé at gemme dine lønsedler, så du kan tjekke om din årsopgørelse er rigtigt regnet ud. Lønsedlen er også dit bevis for, at du har betalt din skat. Se også: Løn. Se også under Spørgsmål og svar: Hvad skal fremgå af min lønseddel?

Med skattereformen som blev vedtaget i 2009, blev mellemskatten ophævet, så der nu kun er bund- og topskat. Se også: Statsskat, Bundskat og Topskat.

Momsen er en afgift. Udover den almindelige pris betaler vi 25 procent oveni på langt de fleste varer og ydelser. Vi betaler alle moms, men virksomheder får momsen tilbage; omvendt skal de også af med den moms, de får ind. Se også: Afgifter.

En NemKonto er et mærke, der bliver sat på en bankkonto, du allerede har i din bank. For det meste vil det være din almindelige lønkonto. Mærket fortæller SKAT og andre offentlige myndigheder, hvilken konto de skal udbetale dine penge til, fx hvis du skal have skat tilbage. Du skal selv sørge for at du har en NemKonto. Har du ikke allerede en NemKonto eller ved du ikke om du har en, kan du gå ind på www.nemkonto.dk og logge på med din digitale signatur. Du kan også spørge din bank.

Du får en årsopgørelse i marts/april måned . Årsopgørelsen viser, om du skal have penge tilbage, eller om du skal betale restskat. Har du betalt for meget i skat i løbet af året, skal du have den overskydende skat retur. Overskydende skat overføres til din Nemkonto. Du får også renter af din overskydende skat. Se også: Restskat, Årsopgørelse, Nemkonto.

Pension er en fælles betegnelse for de penge, du skal leve af, når du bliver gammel og ikke arbejder mere. Der findes forskellige former for pensioner. Folkepension er betalt over skatten, mens fx kapital- og ratepension er noget, du selv sparer op til. De penge, du indbetaler på en kapital- eller ratepension, mens du arbejder, kan du trække fra i skat (max. 46.000 kr. i 2010). Du skal først betale skat af beløbet, når du får pensionen udbetalt.

Alle har et personfradrag. Det betyder, at vi ikke skal betale skat af alle de penge vi tjener. Er du under 18 år er fradraget 32.200 kr., er du over 18 år er fradraget 42.900 – i 2010. Personfradraget bliver reguleret en gang om året efter nogle helt specielle regler. SKAT indregner automatisk dit personfradrag, når de beregner din skat. Se også: Fradrag.

Personskat er den skat, som betales af alle som arbejder, enten som lønmodtagere eller som selvstændige. Der findes også en anden slags skat, selskabsskatten, som selskaber betaler af deres overskud. Se også: Fradrag.

Progressiv beskatning betyder, at den der tjener mange penge skal betale mere i skat end den, der tjener færre penge. Udtrykket "de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder", forklarer meget godt progressiv beskatning. Vores indkomstskattesystem er bygget op omkring progressiv beskatning. Progressiv beskatning er det modsatte af proportional beskatning. Se også: Proportional beskatning.

Proportional beskatning betyder, at den der tjener mange penge, betaler lige så meget i skat af hver krone, som den der tjener færre penge. Man betaler altså ikke procentvis mere i skat, selvom man tjener mange penge. Proportional beskatning ser vi ved afgifterne - alle betaler fx 25 pct. i moms ligesom alle betaler det samme i grøn afgift fx pr. liter benzin, man tanker. Proportional beskatning er det modsatte af progressiv beskatning. Se også: Progressiv beskatning.

Hvis du har penge i banken, så låner du sådan set banken nogle penge. Dét betaler banken for. Den betaling kaldes rente. Renteindtægter skal du betale skat af, fordi det er en indkomst.

De penge, det koster at låne penge, kaldes renter. Renteudgifter kan du trække fra i skat. For eksempel, hvis du har lånt penge til en lejlighed eller betaler SU-lån tilbage.

Har du betalt for lidt i skat i løbet af året, skal du betale restskat. Du kan betale din restskat på flere måder, alt efter beløbets størrelse: Enten kan du indregne restskatten i næste års årsopgørelse, eller betale restskatten i 3 rater eller betale med det girokort, du får sendt med posten. Du skal betale renter af din restskat. Hvis du af en eller anden grund ikke har muligheden for at betale din restskat til tiden, så tal med SKAT. Så er der nemlig en mulighed for at få en aftale om, hvornår og hvordan skatten skal betales (afdragsordning). Hvis du bare lader som ingenting og lader være med at betale, har SKAT en masse muligheder for at få pengene fra dig alligevel. Fx kan de holde noget af din løn tilbage eller de kan sende fogeden ud og tage nogle af dine ting i pant for skatten. Desuden løber der hele tiden dyre renter på, så gælden hele tiden vokser.

De opgaver, som samfundet, dvs. stat, region og kommune, har ansvaret for, kaldes "samfundsopgaver". Hvilke ting samfundet skal tage sig af diskuteres løbende. Blandt de samfundsopgaver, som staten tager sig af, kan nævnes: Politi, forsvar, retsvæsen, universiteter. Blandt de samfundsopgaver, som regionen tager sig af, kan nævnes: Sygehusvæsen. Blandt de samfundsopgaver, som kommunen tager sig af, kan nævnes: Folkeskoler, el- og vandforsyning, brandvæsen, renovation osv. Se også under Spørgsmål og svar: Hvad går skatten til?

Selskabsskat er den skat, der betales af selskaber, fx anparts- og aktieselskaber. Selskabskat beregnes ud fra overskuddet i selskabet. Der findes også en anden slags skat, personskatten, som betales af personer. Se også: Personskat.

SKAT er en institution under Skatteministeriet. Borgere og virksomheder skal kun i kontakt med én myndighed når det drejer sig om alt vedrørende skat, arbejdsmarkedsbidrag, ejendomsvurdering, moms, afgifter, told og offentlig inddrivelse af gæld. SKATs opgave er bl.a. at sørge for lovene administreres ens over hele landet og sørge for at alle betaler det de skal i skat - hverken mere eller mindre. SKATs mission lyder: Vi sikrer en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor.

Af skattekortet fremgår dit fradrag og din trækprocent. Du skal have et skattekort, så snart du tjener mere end det beløb, der fremgår af dit frikort. Skattekortet henter din arbejdsgiver elektronisk. Betaler du for meget i skat, får du den tilbage, når året er gået. Oplysningerne på dit skattekort, kan du se i din skattemappe. Du skal bare bruge din TastSelv-kode eller din digitale signatur. Se også: Frikort.

Af skattekronen kan du se, hvad alle de penge, der kommer ind i skat og afgifter, bliver brugt til. Skattekronen viser hvor mange ører af hver krone, der går til hvilke formål.

Et skatteloft er en grænse for, hvor meget du kan komme til at betale i skat i alt. Skatteloftet er på 51,5 pct. i 2010. Det vil sige, at din samlede indkomstskat til stat, amt og kommune (kommuneskat + amtsskat + bundskat + mellemskat + topskat) ikke beregnes med mere end 51,5 pct. af nogen del af indkomsten. Kirkeskat, arbejdsmarkedsbidrag og den særlige pensionsopsparing regnes ikke med under skatteloftet. Se også: Statsskat, Topskat, Bundskat, Mellemskat og Særligt pensionsbidrag.

Statsskat, er den skat vi betaler til staten. Folketinget bestemmer, hvor høj den skal være. Dét sker i forbindelse med vedtagelse af Finansloven. I Danmark har vi det, der kaldes en progressiv beskatning; altså jo flere penge vi tjener, jo større del af indtægten skal vi betale i skat. Den ordning klares over statsskatten. Den består nemlig af to skatter: Bundskat og topskat. Alle betaler bundskat, mens kun folk med en personlig indkomst på over 389.900 kr. (i 2010) betaler topskat. Se også: Bundskat, Topskat, Kommuneskat. Se også under Spørgsmål og svar: Hvad går skatten til?

SU står for Statens Uddannelsesstøtte. Når du er fyldt 18 år kan du få SU, hvis du er uddannelsessøgende – med mindre du har stor indkomst fra lønarbejde. Læs mere om SU og studielån på SU-Styrelsens hjemmeside: www.su.dk.

Sundhedsbidrag er en skat, der betales af alle, der har en skattepligtig indkomst, der overstiger personfradraget. Sundhedsbidraget er med til at betale for de regionale og kommunale sundhedsudgifter. I 2010 er sundhedsbidraget på 8 procent.

TastSelv er en ordning, hvor du selv – via telefonen eller internet – kan ændre din forskudsopgørelse eller årsopgørelse. Det er også her, du får adgang til din skattemappe, hvor du kan se de oplysninger, SKAT har. Gå ind på www.skat.dk/Tastselv

Topskat udgør sammen med bundskat og mellemskat den del af skatten, som staten modtager. Topskatten er 15 procent af den personlige indkomst - med tillæg af indskud på kapitalpension/-forsikring og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Man skal dog kun betale topskat af den del af den personlige indkomst, der overstiger kr. 389.900 i 2010. Se også: Statsskat, Bundskat og Mellemskat.

Trækprocenten angiver, hvor stor en del af din indkomst du skal betale i skat, efter at du har trukket eventuelle fradrag fra. Se også: Skattekort.

Årsopgørelsen er den endelige beregning af, hvor meget du skal betale i skat i det år, der er gået. Hvis du har betalt for meget i skat får du den del, du har betalt for meget, tilbage + renter. Hvis du har betalt for lidt i skat, skal du betale det, der hedder restskat + renter. Skal du rette i din årsopgørelse, skal du benyttet oplysningskortet eller TastSelv på skat.dk.