Et eksempel på, hvordan en beskatning i middelalderen gribes an, udgøres af det såkaldte vokskorn i Århus stift i 1312.

Vokskornet er en meget lille skat, men nok ret typisk. Da man ikke opererer med nogen form for statskasse, må selv de mindste behov dækkes af en særskat eller særlige afgifter. I dette tilfælde belysningen af kirkerne i Århus stift. Vokskornet er i og for sig ikke en ny skat, men nu er det de samme regler, der bliver taget i anvendelse i hele stiftet.

Det nye reglement går ud på at inddele skatteyderne i tre grupper: de større, de mindre og de små skatteydere. Disse grupper skal yde henholdsvis tre, to og en skæppe byg om året.

De større skatteydere defineres: 'hver, der giver kornskyld', altså de fæstebønder, hvis avl er så omfattende, at korn indgår i deres landgilde. De mindre må være bønder, der blot svarer svin, gæs, høns og andet, mens de små skatteydere kaldes inderstfolk – landarbejdere, der er 'indsiddere' på gårdene, men ikke selv driver landbrug af betydning. Det ses, at vokskornet i al sin primitivitet bliver opkrævet på grundlag af skatteydernes formodede indtægt.