Læs om skat
Svære ord
Spørgsmål og svar
Konkurrence
Opslagstavlen
Skat i gamle dage
Sort arbejde
Operation Snyltetryne
Costa del tax
Lærerværelset
Forskud 2010
Ordbog
 
Årsopgørelse 2009
Din årsopgørelse ligger klar i din skattemappe fra den 5. marts. På din årsopgørelse kan du se om du skal have penge tilbage i skat eller om du skal betale restskat.
Årsopgørelsen er et regnskab over dine indtægter og fradrag for året, der er gået.

Rigtig mange folk har ikke noget at indberette, da SKAT efterhånden får de fleste oplysninger automatisk. Men du skal alligevel huske at tjekke, om tallene på din årsopgørelse svarer til det, du selv ved, og til de opgørelser, du har fået af din arbejdsgiver, bank mv.

Hvis tallene er rigtige, skal du ikke gøre mere - så er denne årsopgørelse dit endelige regnskab. Hvis nogle tal er forkerte, eller der mangler nogle tal, så skal du ændre din årsopgørelse. Det kan du gøre via TastSelvskat.dk.

Hvis du ændrer din årsopgørelse, får du vist din nye årsopgørelse digitalt, og den vil automatisk blive lagt i din Skattemappe. Denne årsopgørelse er så dit endelige regnskab. Her kan du se, om du har betalt for meget eller for lidt i skat. Hvis du skal have penge tilbage, bliver beløbet overført til din NemKonto. Har du betalt for lidt i skat, skal du betale restskat. Du kan betale på skat.dk eller via din netbank.

Som noget nyt vil du i år blive spurgt om du ønsker at få årsopgørelsen sendt med posten. Du kan roligt sige nej, da der ikke er nogen forskel på den årsopgørelse, der ligger i din skattemappe og den du kan få med posten.

Læs mere om årsopgørelsen på skat.dk